Dette dejlige varme blødt halstørklæde/rør er meget nemt og hurtigt at lave, perfekt for nybegyndere.
Røret/halstørklædet er hæklet i Drops Lima, som er en virkelig lækker og blød garnkvalitet i en kombination af 65% Peruvian Highland uld og 35% superfin alpaca. Denne farve er anvendt 0705 (grøn mix) Jeg har selv båret dette halstørklæde igennem hele vinteren både ude og inde på de rigtig kolde dage.
Du skal bruge:
2 nøgler Drops Lima Garn Mix 0705 Grøn
1 stoppenål.
1 saks
Opskrift:
- Lav først en løkkemaske og lav derefter 100 luftmasker.
- Saml derefter maskerne med en kædemaske, så de danner en ring. Pas på at maskerne ikke drejer sig.
- Du skal nu igang med med runde 1. Her skal du lave en stangmaske i hver luftmaske hele vejen rundt.
- Når du er nået hele vejen rundt skal du samle arbejdet med en kædemaske og lave 3 luftmasker for at danne højden på næste runde.
- Runde 2 laves ved at lave stangmasker hele vejen rundt, men denne gang skal du kun arbejde i de bagerste løkker i singene fra runde 1. Denne fremgangsmåde giver de rillede design i halstørklædet.
- Førtsæt på denne måde i 21 runder eller mere hvis du ønsker et længere rør.
Hæklet blødt halstørklæde. Læs også indlæget om det matchende hæklede bløde pandebånd.
1 Comment
Hej! Sikke nogen flotte opskrifter og farver. Må jeg spørge dig . Jeg skal lave en halsedisse til en veninde. Men hun vil gerne have den tættere på halsen. Har du nogle ideer til dette, evt opskrift. Ikke for svær, jeg er ikke en nørd til at hækle/strikke. Rigtig god dag.
Hilsen
Anne-Lise