'>
Tag

hækleopskrifter

Browsing

Hæklet bluse med brede ribkanter

hækletbluse med brede ribkanter

Endelig er det blevet rigtig forår, solen varmer dejligt, og man får lyst til nyt, let og luftigt forårstøj i friske og lyse farver, som matcher den nye sæson.

Denne skønne og lette forårstrøje, er hæklet i Drops Belle, som er et let og luftigt garn, med et smukt skær. Det findes i en række smukke melerede og rustikke lyse farver, som passer rigtig godt til forår og sommer sæsonen. Farven jeg har brugt til denne trøje hedder mælkebøtte, men farven er nu mere guld eller honningfarvet efter min mening.

Modellen på denne  trøje er meget enkel, og velegnet til nybegyndere, eller folk der bare har lyst til hurtigt og nemt projekt, der ikke er alt for udfordrende. Selve blusen hækles i ét stykke, og ærmerne hækles for sig, og syes på til sidst.

Denne opskrift er en str. 38. Modellen er dog bred og kan også bruges til str. 40.

Ønsker du opskriften i andre størrelser. Skal du blot finde frem til din hæklefasthed. Det antal masker, som du har på 10 cm. kan du derefter gange op med, til du har det ønskede antal centimeter i bredden.

Find materialerne til denne opskrift i materialelisten nedenfor.

Mål:

Længe = 55,5 cm.

Bredde = 56 cm.

Ærmelængde = 38,5 cm.

Materialer:

11 nøgler Drops Belle

Hæklenål 4, 5 mm.

Stoppenål

Maskemarkører

Wonderclips

Saks

Hæklefasthed:

14,5 masker og 11 rækker = 10 x 10 cm.

Forkortelser:

Lm = Luftmasker

Fm = Fastmasker

Hstgm = Halve stangmasker

Km = Kædemasker

Opskrift:

  1. Start med at lave ribkanten til dit forstykke. Slå 17 luftmasker løst op. Fm i anden maske fra nålen og hele rækken hen. Lm og vend. Der skal være i alt 16 masker i rækken.
  2. Begynd næste række. Fm i bagerste løkke af de første 15 masker Fm i hele masken i den sidste maske i rækken. Lm og vend.
  3. Gentag punkt 2 til du har i alt 80 rækker.
  4. Du skal nu igang med at lave selve blusen. Vend din ribkant så den ligger vandret, og fortsæt nu arbejdet, ved at arbejde ned i hver række af din  ribkant. Hstgm i hver af dine 80 rækker, så du har en række på i alt 80 masker.
  5. Hstgm i alt 52 rækker. Hver række afsluttes med en luftmaske, hvorefter arbejdet vendes, og der arbejdes på den modsatte side.
  6. Du skal nu forme halshullet. Hstgm 22 masker. Lav 36 løse luftmasker. Spring 36 masker over (marker evt. med maskemarkører, når du har talt maskerne). Hstgm de sidste 22 masker.
  7. Fortsæt næste række med Hstgm hele rækken. Du arbejder nu på bagstykket af din bluse, og du skal her have i alt 54 rækker Hstgm.
  8. Du skal nu lave ribkanten på bagstykket. Lav 17 Lm ud fra kanten af arbejdet. Fm i anden maske fra nålen og hele rækken hen. Fastgør ribkanten til kanten med 1 kædemaske ned i de 2 næste masker i kanten.  Drej arbejdet, og fortsæt med fastmasker på den anden side. Arbejd kun ned i de bagerste løkker i rækken. Fortsæt hele række hen. Se instruktionsvideo 
  9. Du skal nu lave Ærmerne til din bluse. Start med at lave ribkanten til dit forstykke. Slå 15 luftmasker løst op. Fm i anden maske fra nålen og hele rækken hen. Lm og vend. Der skal være i alt 14 masker i rækken.
  10. Begynd næste række. Fm i bagerste løkke af de første 13 masker. Fm i hele masken i sidste maske i rækken. Lm og vend.
  11. Gentag punkt 10 til du har i alt 40 rækker.
  12. Du skal nu lave selve ærmet. Vend din ribkant så den ligger vandret, og fortsæt nu arbejdet, ved at arbejde ned i hver række af din ribkant. Hstgm i hver af dine 40 rækker, så du har en række på i alt 40 masker.
  13. Hstgm de næste 5 rækker. Lav en udtagning i første og sidste maske i række 6, ved af lave 2 Hsgtm i samme maske.
  14. Fortsæt på samme måde som punkt 13 i de følgende rækker. Du skal have i alt 34 rækker Hstgm. Og der laves en udtagning i første og sidste maske i hver 6. række.
  15. Luk af til slut og lav andet ærme på nøjagtigt samme måde.
  16. Du er nu klar til at montere dit arbejde. Det anbefales af bruge dobbelt sytråd i en matchene farve. Arbejdet monteres med madrassting.
  17. Fold blusen på midten, for at finde midten af skulderen, og fastgør midten af ærmet præcist imod denne. Fold stykket ud på et bord med bagsiden opad, og sy ærmt fast.
  18.  Gentag processen med det andet ærme.
  19. Sy til sidst blusen sammen i siderne, samt ærmerne ud i et.
  20. Blusen er nu færdigmonteret, og du kan nu vælge at give halskanten en pæn finnish ved at lave kædemasker hele vejen rundt.

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklede babybukser i blød merinould

Jeg har sådan glædet mig til at udgive opskriften på disse hæklede babybukser i blød merinould. De er bare blevet så lækre og bløde.  Pasformen er også blevet rigtig fin. De er gode og rummelige,  og har elastiske ribkanter, der slutter sig godt rundt om kroppen. De er i øvrigt udstyret med et praktisk bindebånd i linningen, så de kan justeres, og ikke glider af på de slanke babyer.

du kan finde opskriften på Adorecrea.com i størrelser fra 0-18 mdr.

Vær opmærksom på at forskellig hæklefasthed, kan give forskellige resultater. Følger du den hæklefasthed, som er angivet i opskriften, skulle du meget gerne få et lignende resultat, som mit eget.

Materialer

Drops Baby Merino 100 gram

Hæklenål 3 mm.

Stoppenål

Saks

SE OPSKRIFTEN HER

5

Blogindlægget indeholder affilierede links.

 

Hæklede karklude i ribmønster

Hæklede karklude i ribmønster er det perfekte begynder projekt. De er enkle og super praktiske, samt en vigtig del af en miljøvenlig husholdning.
Tilmed er klude jo altid et lille og overkommeligt projekt, som egner sig perfekt til en værtindegave eller lignende.
Jeg sad selv d. 23 december og manglede lige en ekstra lille gave under træet, så det kom der disse lækre klude ud af.

Mønsteret på kludene er meget enkelt og består af halve stangmasker hæklet i bagerste maskeled. Dette mønster giver en god jævn, og ikke for ruflet og hullet tektur. Det giver også en vis elasticitet og lethed, som gør at den nemt kan vrides og holder sig pæn i formen.

Du kan vælge at lave dine klude ved at starte med en række af luftmasker slået løst op, eller med en kædeløs start, for at undgå at første række bliver strammere end de øvrige. Selv starter jeg altid mine klude med en kædeløs start.

Til disse hæklede karklude i ribmønster har jeg brugt Drops Safran som er et super luksuriøst øko-tex certificeret bomuldsgarn, der består af 100% egyptisk bomuld. De kan klare maskinvask på op til 40 grader.

De færdige mål på karkludene er 26,5 x 26,5

Materialer:

50 gram Drops Safran

1 Hæklenål 3,5 mm.

Stoppenål

Saks

Hæklefasthed:

22 masker = 10 cm.

Opskrift:

  1. Slå 59 luftmaskermasker løst op, eller undlad dette, og begynd istedet med kædeløs start 58 masker.
  2. Række 1 Lav 1 Hstgm i nr. 2 maske fra nålen og i følgende 57 masker. 58 masker Lm og vend arbejdet.
  3. Række 2 Hstgm i første maske, men arbejd kun ned i bagerste maskeled. Fortsæt hele rækken hen. Lm og vend arbejdet.
  4. Gentag punkt 3 til du har i alt 38 rækker.
  5. Hæft af til slut og sy alle ender ind.

Dette blogindlæg indeholder affilerde links.

Hæklet Babyvest

Efteråret nærmer sig, og selv om det stadig er lunt i luften , er det på tide at komme igang med efterårstøjet. Derfor er jeg nu klar med denne lille opskrift på en helt enkel Hæklet Babyvest. Den er hæklet i det dejlige bløde Drops Baby Merino, som jeg simpelthen elsker at hækle i til småbørn, da det netop er så blødt, elastisk og bevægligt at have på. Samtidigt er det også skønt at arbejde med, og man får altid et pænt jævnt resultat.

Denne babyvest er hæklet i Rib-mønster, som gør at den er rigtig god og elastisk, og sagtens kan bruges over længere tid, da den kan give sig rigtig meget.

Hæklet babyvest er hæklet i to stykker, for og bag, som hæftes sammen ved skulder, og i siden med madrassting.

Du kan følge den detaljerede og udførlige instruktionsvideo herunder, som viser alle teknikker og arbejdsgange, der anvendes i opskriften.

Materialer:

Størrelse 0-3 måneder

Drops Baby Merino

1 hæklenål 3 mm.

2 kokosknapper 15 mm.

Stoppenål

Saks

SE OPSKRIFTEN HER

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Sådan hækler du blomster

Med denne lille videoguide, Sådan hækler du blomster, kan du lære at hækle den sødeste lille blomst på nul komma fem.

Den er utrolig let at lave, men kan lige give hele dit hæklede arbejde prikken over i ét.

brug den evt. til at sy på cardigans og kjoler, sko og hårpynt og meget mere.

rigtig god fornøjelse.

Hæklet sommercardigan til baby

Denne søde hæklet sommercardigan til baby er et absolut musthave til den lille piges sommergarderobe. Den er god at have over kjolen på de lidt køligere sommerdage, men også fin at have med når det om aftenen bliver lidt køligere, og man kan sidde ude og spise.

Jeg har hæklet denne cardigan i 3 størreleser Str. 0-3 måneder, 3-6 måneder og 6- 9 måneder. men det er muligt at der kommer flere til, hvis der er efterspørgsel på det. Det er iøvrigt en model der kan bruges over længere tid, da den er god og rummlig.

Jeg har hæklet disse cardigans i Drops Cotton Light, som er et behageligt let garn til sommerbrug.

Den lille påsyde blomst kan du se hvordan man laver lige her Sådan hækler du blomster

Til hæklet sommercardigan til baby skal du bruge:

2 nøgler Drops Cotton Light (str.0-3 mdr.)

3 nøgler Drops Cotton Light (str.3-6 , str. 6-9 måneder)

Hæklenål 4,5 mm.

2 kokosknapper 15 mm

Saks

Stoppenål.

Forkortelser og forklaring

Stgm = Stangmasker

Lm = luftmasker

Fm = fastmasker

Alle rækker afsluttes med en luftmaske, inden arbejdet vendes.

Opskrift på hæklet sommercardigan til baby:

  1. Start med at lave en kæde af luftmasker, 48 ( str. 0-3 mdr.) 52 (str. 3-6 mdr.) 56 (str. 6-9 mdr.)
  2. Række 1 . Start med en luftmaske og fm hele rækken hen. Lm og vend arbejdet.
  3. Række 2. Stgm i de næste 3 masker og lav en udtagning, ved at lave 2 stgm i samme maske. Fortsæt med stgm og lav en udtagning i hver fjerde maske. Du har nu (60) (65) (70) masker.
  4. Række 3. Stgm i de næste 4 masker og fortsæt med udtagninger på hver 5 maske. Du har nu (72) (78) (84) masker.
  5. Række 4. Stgm i de næste 5 m. og fortsæt med udtagninger på hver 6 maske. Du har nu (84) (91) (98)
  6. Række 5. Stgm i de næste 6 m. og fortsæt med udtagninger på hver 7 maske. Du har nu (96) (104) (112)
  7. Række 6. Stgm i de næste 7 m. og fortsæt med udtagninger på hver 8 maske. Du har nu (108) (117) (126)
  8. Række 7. Stgm i de næste 8 m. og fortsæt med udtagninger på hver 9 maske. Du har nu (120) (130) (140)
  9. Række 8. Stgm i de næste (18) (20) (22) masker. Lav 3 luftmasker og spring (24) (25) (26) masker over.  Stgm i de næste (36) (40) (44) masker. Lav 3 luftmasker og spring (24) (25) (26) over. Stgm i de sidste (18) (20) (22) masker.
  10. Fortsæt med Stgm fra række 9 til (18) (20) (22)
  11. Fortsæt sidste række med fastmasker. Og forsæt med fm hele vejen rundt i kanterne. Når du kommer til det punkt hvor du gerne vil have dine knaphuller, skal du lave 4 lm, som du fastgør med en fastmaske ned i næste maske. Gør dette 2 gange med et mellemrum på 3-4 masker.
  12. Sy alle ender ind og sy knapper i der måler 15 mm. i diameter.
  13. Dekorer evt. med en hæklet blomst.

Dette blogindlæg indeholder affilerede links.

Hæklet sommertop med skulderkig

Denne dejlige svale hæklet sommertop med skulderkig, er super nem og hurtig at lave, perfekt til dig som er nybegynder, og godt kan lide det helt enkle look med en lille sofistikeret detalje. Den er hæklet i Scheepjes Catona, som er et virkelig smukt og blankt garn, der giver en flot og næsten festlig finish. Der findes også et fantastisk farveudvalg, så det bliver helt sikkert ikke den sidste sommertop i år.

Opskriften på denne hæklet sommertop med skulderkig giver en størrelse small/medium 38, men størrelsen kan meget nemt justeres ved at tilføje et par masker, brug evt. din yndlingsbluse til at måle efter.

Til denne hæklet sommertop med skulderkig skal du bruge:

7 nøgler Scheepjes Catona, farve 528 Silver blue

1 hæklenål 3 mm.

2 maskemarkører

Saks 

Stoppenål

Opskrift:

  1. Start med bagstykket, og lav 82 luftmasker.
  2. Hækl med stangmasker hele rækken hen.
  3. Lav en luftmaske for at dreje arbejdet og fortsæt på den anden side med stangmasker hele rækken.
  4. Gentag til du i alt har 48 rækker, og stykket måler ca. 52 cm.
  5. Du skal nu lave en lille runding ved halsen. Marker med stingmarkører, hvor halsudskæringen skal være, ved at tælle 20 sting ind fra kanten i den ene side og 20 sting i den anden side.
  6. Fortsæt næste række med stangmasker til og med den markerede maske. Lav herefter en halv stangmaske i næste maske, herefter en fastmaske i næste maske, og fortsæt med kædemasker indtil der kun er to masker hen til markøren. Lav så en fastmaske i næste maske, og en halv stgm. i næste m. Fortsæt med Stgm i de resterende masker.
  7. Gentag ved næste række.
  8. Lav Forstykke på nøjagtigt samme måde som bagstykke.
  9. Læg forstykke og bagstykke ret mod ret, og sy med din stoppenål tre masker sammen fra for og bagstykke inde ved halskanten. Gør dette i hver side af halsudskæringen.
  10. Bind derefter en maske fra forstykke og bagstykke sammen, på hver skulder.
  11. Sy stykkerne sammen i siderne, men efterlad et hul til ærmegab på ca. 20 cm. og hæft af.
  12. Lav en fin kant på ærmegabet, ved at hækle rundt i kanten med fastmasker 2 runder. Gør dette i begge sider. Lav to fastmasker ned i kighullet ved skulderen.
  13. Luk af og sy enderne ind.

Held og lykke med dit projekt!

Dette blogindlæg indeholde affilerede links.

Hæklet Strandtaske

Sol sommer og strand, det er så dejligt. Her har du et alletiders sommerprojekt, som lige kan nåes inden sommerferien:   en lækker hæklet strandtaske. Det er en god rummelig taske, som lige passer i størrelsen til et badehåndklæde, badetøj, solbriller og solcreme. Den måler 42 cm. i bredden og 39 cm. i dybden.

Taskens bund hækles i stangmasker efter diagram, og der forsættes opad med halve stangmasker.

Du skal bruge:

3 nøgler Drops Paris 24 mørk grå

3 nøgler Drops Paris 17 naturhvid

1 Hæklenål 5 mm.

Saks

Stoppenål

Opskrift på hæklet strandtaske:

  1. Følg Diagrammet nedenfor. Start med 40 luftmasker. Lav 3 luftmasker ekstra, som udgør den første stangmaske, og lav 5 stangmasker mere ned i den første luftmaske, som er den fjerde fra nålen. Så har du i alt 6 masker.
  2. Lav 1 stangmaske ned i de næste 38 luftmasker, og lav 6 stangmasker ned i den sidste. Fortsæt på den anden side af dine luftmasker med at lave stangmasker ned i de resterende masker.
  3. Slut af med en kædemaske og lav 3 luftmasker, som udgør den første stangmaske i runde 2 , og lav en ekstra stangmaske i samme maske.
  4. Lav 2 stangmasker ned i de næste 5 masker, så du i alt har 12 masker for enden. Fortsæt med stangmasker de næste 38 masker og lav ligeledes udtagninger med to stangmasker i hver maske ved de næste 6 masker.
  5. Færdiggør runden med stangmasker hele vejen hen. Slut af med en kædemaske 
  6. Lav runde 3 på samme måde som runde 2. Der er nu blot 12 masker for enden at arbejde i istedet for 6. Du har nu 24 masker for enden. Bunden er nu færdig og der skal ikke laves flere udtagninger.
  7.  Ved runde 4 skal skal vi fortsætte arbejdet i halve stangmasker. Kender du ikke til dette, kan du finde en fin vejledning lige her: Sådan hækler du halve stangmasker Du skal kun arbdejde i de bagerste løkker ved denne runde. Dette giver en fin kant på bunden.
  8.  Hækl 2 runder med Graphitefarven og tre runder med Creamfraven, skiftevis efter hinanden. Til du har 7 runder med Graphite og 6 runder med Cream. Bind det nye garn fast lige inden du slutter hver runde af med en kædemaske, så undgår du synligt farvesfkift. Lav 2 luftmasker ved hver ny runde. Denne tæller ikke som en maske, og skal ikke arbejdes i.
  9.  Luk af.
  10.  Du skal nu til at forme hanken til din taske. Dette gøres ved at markere 30 masker, med stingmarkører, i midten af tasken på hver side.
  11.  Fastgør påny garnet i den højre side af tasken, og fortsæt med at hækle med halve stangmasker. Når du når til din første markør, skal du lave 50 luftmasker, herefter springer du de 30 markerede masker over , og fortsætter med at hækle hen til næste markør. Her fortsættes proceduren, som på den anden side.
  12. Dine hanke er nu formet, og du kan fortsætte med at hækle endnu 2 runder med halve stang masker.
  13. Den sidste runde hækles med kædemasker, da det giver en fin kan på arbejdet. Stram gerne lidt mere til end normalt.
  14. Luk af og hækl også indersiden af hankene med kædemasker, så de også får en fin kant.
  15. Luk af og nyd en dejlig tur til stranden med din hæklet strandtaske.

Bløde Baby Bloomers

Til de små søde babyer har jeg designet disse dejlige bløde Baby Bloomers, som er super anvendelige og praktiske. De kan på grund af deres brede model med bindebånd, samt den elastiske kvalitet, bruges over en længere periode. Jeg er derfor sikker på at de bliver en favorit til alle jer småbørnsfoældre. Og så tager de kun en eftermiddag eller to at hækle.

Med denne opkrift får man et par Baby Bloomers i størrelse 0-3 måneder.

Bukserne hækles oppefra og ned ud i et, og der startes med god elastisk ribkant foroven.  Selve buksen er hæklet i fastmasker, og så er der igen hæklet ribkanter forneden, dette kan man dog også undlade og blot hækle benene med almindelige fastmasker.

Hæklefasthed:

22 masker = 10 cm.

Materialer:

2 nøgler Drops Baby Merino

Hæklenål  3,5 mm

Stoppenål

2 maskemarkører

Saks

Opskrift på Baby Bloomers:

  1. Start med ribkanten og lav 9 luftmasker. Før herefter nålen ind i nr. 2 maske fra nålen, og lav 8 fastmasker. Lav en luftmaske og drej arbejdet.
  2. Fortsæt på den anden side med fastmasker, men arbejd kun i det bagerste løkker i masken. Dette giver ribeffekten. Fortsæt på denne måde til du har 88 rækker.
  3. Når du har 88 rækker, skal du lægge din ribkant dobbelt og hækle enderne sammen med kædemasker, så du danner en ring.
  4. Vend ribkanten om på retsiden, så din sammenhækling vender indad.
  5. Lav en luftmaske og arbejd med fastmasker ned i hver række i din ribkant. Vær opmærksom på at rækkerne skiftevis vender indad og udad.
  6. Når du er nået hele vejen rundt, skal du fortsætte ud i et med fastmasker uden at starte med en luftmaske. Dette gøres for at undgå, at der kommer en søm bag til. I denne runde skal du lave nogle udtagninger, for at gøre buksen ekstra rummelig. Du hækler 2 fastmasker ned i hver 6 maske. Når du er hele vejen rundt har du 102 masker.
  7. Fortsæt med at hækle ud i et med fastmasker i hele 36 runder.
  8. Du skal nu til at forme buksebenene. Det gør du ved at finde midten af dine bukser, både fortil og bagtil. Derefter skal du med stingmarkørerne afmærke 9 sting i midten fortil og bagtil. Disse skal nu hæftes sammen med kædemasker. Hæft af og klip garnet.
  9. Du kan nu vælge at lave ribkanter forneden af dine bukseben. Dette gøres ved at fastgøre garnet inderst ved skridtet. Lav 9 luftmakser, før nålen ind i nr. 2 maske og lav 8 fastmasker. Fastgør ribkanten til buksebenet med 1 kædemaske ned i de 2 næste masker i buksebenet. Drej arbejdet og fortsæt med fastmasker på den anden side, men arbejd kun i de bagerste løkker. Fortsæt hele vejen rundt i buksebenet, hækl sammen med kædemasker til slut og luk af og klip garnet.
  10. Du er nu klar til at sy alle enderne ind og nyde dine færdige Baby Bloomers.

for at gøre tilgængeligheden til denne opskrift endnu mere klar og tydelig, så har jeg også lavet en helt udførlig og detaljeret videoguide, således at selv nybegyndere kan være med.

Dette blogindlæg indeholder affilerede links.

Varmt og lækkert rør

Dette fantastiske hæklet rør er et absolut must-have. Jeg har været selv været så glad for dette rør, og har brugt det hele vinteren. det er hæklet i Drops Alaska farve 58 sennep. En virkelig smuk og varm farve til den kolde tid. Garnet består af 100% ren ny uld, men er samtidig virkelig blødt og lækkert.

Jeg var selv godt 2 timer om at hækle røret, men det kan nu nok gøres endnu hurtigere. Det er hæklet med stangmasker i bagerste løkke af stingene for at lave den smarte ribeffekt.

Hej har lavet en nem og udførlig vejledning og videoguide som du kan se her.

Derudover kan du også følge den skrevne opskrift herunder.

Du skal bruge:

4 nøgler Drops Alaska

Hæklenål 5 mm.

Saks

Stoppenål

Opskrift på hæklet rør:

  1. Start med at lave 46 luftmasker.
  2. Lav én stangmaske i hver maske hele rækken hen.
  3. Ved række 2 skal du kun arbejde i bagerste løkke i hver maske.
  4. Fortsæt på denne måde række efter række til arbejdet måler ca. 72-74 cm.
  5. Fold stykket ret mod ret og hækl enderne sammen med kædemasker.
  6. Luk af og hæft garnenderne ind med stoppenålen.
  7. Vend retsiden udad og nyd dit dejlige rør.

Se desuden andre relevante hækleopskrifter

Dette blogindlæd indeholder affilierede links